Pleje & opbevaring af din Chanel taske

Vi ved, at det kan være svært at navigere i den rigtige pleje af designer tasker. Især når materialer, lædertyper og anbefalinger varierer fra brand til brand. Forkert pleje kan i værste fald gøre mere skade end gavn, og derfor er det vigtigt at vide, hvad netop din taske har brug for.

Hos os handler god taskepleje om at bevare taskens kvalitet, udseende og levetid uden at gå på kompromis med dens naturlige patina og karakter. Derfor har vi samlet vores anbefalinger til, hvordan du passer bedst muligt på din Chanel taske, både i brug, ved rengøring og under opbevaring.

Sådan plejer du din Chanel taske:

Pleje af din Chanel taske afhænger i høj grad af, hvilket materiale tasken er lavet af. Den rette pleje sikrer, at din Chanel taske forbliver elegant og holder sig smuk i mange år. Her er vores anbefalinger: 

  1. Lammeskind
    - Behandles forsigtigt med neutral læderfedt efter behov. Vi anbefaler mærket Gold Quality. Brug en mikrofiberklud og test altid et skjult område først. Undgå ru overflader og skarpe genstande, da lammeskind er sart og blødt.

  2. Caviar skind
    - Caviar skind er robust og modstandsdygtigt. Dette materiale kræver ingen læderfedt. Tør blot tasken af med en blød, tør klud for at fjerne snavs og bevare glansen. 

  3. Patent læder
    - Rengør med en fugtig klud for at fjerne fingeraftryk og snavs. Undgå kontakt med mørke materialer, da farven kan smitte af. Beskyt tasken mod direkte lys, da patent læder kan blive gult over tid. 

  4. Jersey
    - Pletfjern forsigtigt med en blød klud og lunkent vand. Undgå kemikalier, da de kan skade stoffet. Hold tasken væk fra ru overflader for at forhindre fnuller og slid. 

  5. Aged kalveskind
    - Rengør med en tør eller let fugtig klud for at bevare patinaen. Undgå læderfedt, da det kan ændre det slidte look, der kendetegner aged kalveskind. Sørg for at opbevare tasken tør og væk fra skarpe genstande. 

Sådan passer du på din Chanel taske i brug: 

  1. Skån taskens hjørner
    - Undgå at gnide tasken mod ru overflader for at forhindre slid på læderet. Bevar taskens luksuriøse udseende ved at håndtere den med omtanke i hverdagen. 

  2. Undgå overfyldning
    - Fyld ikke tasken for meget, da det kan strække læderet og ødelægge formen. 

  3. Hold tasken væk fra kemikalier
    - Undgå kontakt med olie, parfume og sprit, som kan beskadige læderet. 

Sådan opbevarer du din Chanel taske: 

  1. Bevar taskens form
    - Anvend en “bag pillow” eller silkepapir som fyld. Undgå avispapir da blækket kan smitte af. 

  2. Lad tasken ånde
    - Undgå at opbevare tasken i dens æske - læderet har brug for ventilation. 

  3. Brug en dustbag
    - Opbevar tasken i en dustbag, for at beskytte mod støv og lys. 

  4. Vælg det rigtige opbevaringssted
    - Hold tasken væk fra direkte sollys, høj luftfugtighed og fugtige omgivelser. Undgå også at opbevare din taske i kælderen, skuret eller bagerst i skabet. Korrekt opbevaring forlænger taskens levetid og holder den smuk. 

Hvis du følger disse råd, kan du forlænge taskens levetid betydeligt og holde den i flot stand. Sidst men ikke mindst skal din taske bruges og have masser af kærlighed!